DESIGN DIN EGEN LISTE

Kan du ikke finde netop den liste, du skal bruge eller drømmer om? Design din egen liste, så kan vi producere den til dig.  

Måske er der lister i din bolig, som du gerne vil videreføre? Måske har du set en særlig smuk liste et sted? Eller måske er der helt særlige mål på din liste, for at det hele går op? Det kan også være du bare synes, at det er sjovt at have din helt unikke liste. Uanset årsagen, så kan vi hjælpe dig.  

Processen afhænger af, hvor meget du allerede ved, og hvad du har brug for, at vi gør. Nedenfor ses et par eksempler på forløb, som kan give dig en fornemmelse af processen og prisen. Vi aftaler altid fra gang til gang, hvordan forløbet bliver. 

Du har en målfast tegning eller
et eksisterende stykke liste, vi kan se.

Opstartsgebyr er 1.500-2.000 kr.

1. Vi modtager tegning
Du sender enten målfast tegning eller den liste, du ønsker at få kopieret.
2. Vi rentegner og producerer værktøj til din liste
Vi sætter processen i gang og får lavet det nødvendige værktøj.
3. Vi producerer listerne
Vi laver den mængde lister, du har brug for.
4. Du modtager listerne
Du kommer forbi og henter dine lister, eller vi sender dem til dig.

Du har ideer, tanker og måske
inspirationsbilleder, men ikke et
klart billede af, hvordan din liste skal se ud.

Opstartsgebyr er 2.500-3.000 kr.

1. Vi mødes i vores showroom
og ser på mulighederne og tegner sammen
Vi holder et møde og snakker om mulighederne. Måske mødes vi hos dig - i givet fald skal du regne med udgift til kørsel og forbrugt tid, hvis du bor uden for Aarhus. Vi tegner sammen skitser.
2. Vi tegner et eller flere forslag
og sender til godkendelse hos dig
Vi rentegner ud fra de skitser, vi har lavet sammen og sender forslag til dig.
3. Du godkender
Du godkender tegningerne, og sender retur til os.
4. Vi rentegner og producerer værktøj til din liste
Vi sætter processen i gang og får lavet det nødvendige værktøj.
5. Vi producerer listerne
Vi laver den mængde lister, du har brug for.
6. Du modtager listerne
Du kommer forbi og henter dine lister, eller vi sender dem til dig.
Prøvestykke tilføjet!
Hvad vil du herfra?
Besked sendt!
Produkt tilføjet!